Citat fra "Brændt af Solen":
"Nikos var forsvundet ind på et af
værelserne, lige efter han havde lagt Camilla i seng. Sofie lå nu i
et rummeligt værelse under et tungt tæppe, der var alt for varmt,
så hun havde sparket det meste af det til siden. Efter hun havde
hørt Mary og Zita gøre sig færdige på badeværelset, var der
blevet stille i huset. Hun vidste, hun burde sove, men tankerne om
aftenens og nattens forløb levede deres eget turbulente liv og holdt
hende vågen.
Det bankede på hendes dør. Hun havde endnu ikke
sovet, og stearinlyset brændte stadig.
- Ja? sagde hun.
Døren blev åbnet på klem, og Zita kiggede ind.
- Sover du? hviskede hun.
- Nej, det er svært, sagde Sofie.
- Jeg glemte at lukke katten ud, er den stadig inde
hos dig?
Sofie havde ikke lagt mærke til dyret, men det lå
sammenrullet og sov i benenden af hendes seng.
- Ja, den er her endnu, sagde Sofie.
Zita trådte ind i værelset, og i skæret fra
stearinlyset så Sofie, at hun var nøgen. Hun var meget smuk. Slank
og velformede, tunge bryster.
- Ja, nu har jeg smidt sørgetøjet.
Hun smilede og løftede katten op.
- Undskyld, røg det ud af Sofie. - Det var ikke
min mening at stirre.
Zita gik ud, men lod stadig døren stå på klem.
Sofie kunne høre hendes bare fødder på stengulvet, da hun lukkede
katten ud. Zita viste sig atter i døråbningen og stod lidt og så
på Sofie. Hun trådte ind i værelset og kom hen og satte sig på
sengekanten. Med lidt spyt på fingrene slukkede hun stearinlyset og
kravlede ind til Sofie. Det varede ikke længe, før Sofie mærkede
endnu en krop hos sig. Mary havde gjort dem selskab."
